2. sidste oplæg

Min danske baggrund

Nu har jeg været i Hoa Thuy Tien i snart 5 måneder, og jeg kan sagtens mærke at min danske baggrund har betydning for hvordan jeg er overfor børnene. Det er meget forskelligt hvordan jeg reagerer i visse situationer og hvordan lærerinderne reagerer. Vi kan tage spise situationen igen, som jeg har haft meget oppe at vende i denne blok. Men det er også fordi det er en af de situationer der har rørt mig mest. Hvis et barn kaster sin mad ned i skålen, og sidder med tårer i øjnene. Så har jeg set flere gange at barnet, bliver tvunget til selv at vaske skålen op. Derefter får barnet bare noget nyt mad ned i skålen, og bliver så igen bedt om at spise op. Det har jeg meget svært ved at se på med min danske pædagogiske baggrund. I Danmark ville vi trøste børnene, og få barnet væk fra de andre, og give barnet lidt fred, da vi mener at hvis et barn kaster op, er det fordi det ikke har det godt. I Vietnam ser de det at kaste op, som en undskyldning for ikke at spise. 

En anden situation som også har påvirket mig, er at se de små børn på 5-6 år lærer en dans på over 5 min. Når jeg har skulle prøve at lærer en ny dans, tager det lang tid, og jeg klokker tit i det. Børnene i Vietnam er meget lærenemme når det kommer til musik og dans. Jeg er sikker på at børnene i Danmark ville have ligeså let ved at lære hvis de bare blev undervist i det, ligesom i Vietnam. Det er også bemærkelsesværdigt, at man slet ikke ser nogle generte børn i Vietnam. Det er i hvert fald en sjældenhed. Mange af børnene vil gøre alt for at stå forrest når de skal danse, og de har ikke noget i mod at stå foran alle forældrene og holde en tale alene. De kan huske lange sætninger uden at få hjælp. Det ser man ikke i Danmark nede i børnehaven. Der er der ikke nogle børn der bliver bedt om at holde en tale foran 50 mennesker.

Jeg synes at Vietnam har lært mig meget om mig selv. Og jeg synes at jeg er blevet et bedre menneske på mange måder. Menneskerne i Vietnam får mig til at elske mig selv som jeg er, og gør mig i det hele taget til et mere positivt menneske. Som jo også vil gavne mit pædagogiske arbejde. Det er svært at gå og være negativ, når alt hvad du møder på din vej her i Vietnam er søde, åbne og glade mennesker, der vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe dig med hvad som helst. Her i Vietnam deler man alt, en dåse Coca cola bliver delt i 3-4 glas, mad bliver serveret ved at man stiller tallerkner midt på bordet og så spiser alle bare fra alle. Det er en super god mentalitet, og jeg har lært at dele i stedet for at føle at hvad der er mit er mit. 

Det var let at føle sig hjemme i Vietnam, for lige fra da man ankom gjorde de alt for at man havde det godt. I børnehaven virker det som om alle er i familie. Det er ikke unormalt at tage sig af andres børn, og lærerinderne virker ofte som mor for børnene i stedet for en lærerinde. Det giver et meget afslappet forhold, og man føler ikke at man er på arbejde på samme måde som i Danmark. Jeg elsker Vietnam og deres måde at være på. Jeg vil helt klart tage en masse af mine erfaringer med til Danmark, og håbe på at kunne skabe den samme stemning på min kommende arbejdsplads.

Workshop

Workshop om Maslow’s behovspyramide

Så blev man endelig færdig med den længe ventede workshop. Den har været meget i tankerne, og jeg må da indrømme at jeg var ret nervøs over at skulle stå og holde en workshop overfor 40 mennesker jeg ikke kender, og så endda ikke engang på mit eget sprog, men på engelsk.

Men så kom dagen, og Ha var rigtig god til at få mig til at slappe af. Hun skulle jo også selv stå overfor dem alle og oversætte det vi sagde til vietnamesisk. Det jeg syntes der var værst, var at der kom tre meget betydningsfulde personer for børnehaven, som skulle se workshoppen. En af dem var lektoren for colleget. Men det hjalp også at Sonny og Bettina fra kidsmart var der til at støtte os.

Vores emne var motivation, social skills og livskvalitet. En kendt teoretiker der har forsket meget i dette er, Abraham Maslow, som har lavet behovspyramiden. Vi mener at denne er et godt værktøj i børnehaven, da den handler om hvad der motiverer mennesker til at gøre de ting som de gør. Og det er vigtigt i børnehaven, da børnene skal være motiveret for at kunne lære noget.

Kl. 8.45 gik vi i gang, et kvarter senere end planlagt, men sådan er det ofte i Vietnam. Programmet startede ud med to danse til sange på engelsk. En dans af de 4-5 årige og derefter en dans af de 5-6 årige. Jeanette og jeg dansede med i begge danse. 

Derefter var der taler fra Inspektøren, lektoren fra college og fra bestyrelsen. Og så var det vores tur. Vi havde lavet en powerpoint, så det var nemt for os selv at dele det op, men også så det var mere overskueligt for lytterne. Det er altid godt at have lidt visuelt med, til at fremme forståelsen. Vi havde aftalt med Ha at vi sagde et par sætninger og så oversatte hun dem til vietnamesisk, så alle lytterne kunne forstå hvad der blev sagt. Det gik super godt med den teoretiske del. Nervøsiteten forsvandt mere og mere, og mit engelsk kom heldigvis tydeligt ud til lytterne. 

Præsentationen tog desværre lidt kortere tid end vi havde regnet med, da både Jeanette og jeg talte lidt hurtigere end vi gjorde når vi øvede. Men det gik super godt, og vi fik rigtig meget ros. Så var der et kvarters pause, hvor der blev serveret kage og frugt.

Efter pausen var det tid til vores udendørsaktiviteter. Vi havde forberedt to opvarmningslege og en stafet. Alle aktiviteterne skulle styrke barnets sociale og motoriske færdigheder. Vi legede kædetagfat og kramme-ståtrold til opvarmning. Vi valgte disse lege, da de er gode til at komme hinanden ved. Man skal holde hinanden i hånden og man kommer tæt på sine medmennesker. Dette styrker barnets socialitet. Vi valgte stafetten, da den giver en følelse af at være en del af en gruppe. Man får holdånd og man føler at hver og en på holdet er noget værd. Dette styrker ens sociale men også præsentationsbehov, som er to af niveauerne i Maslow’s behovspyramide.

Det var skønt at se alle de fremmødte gå så meget op i vores lege, og de morede sig. Alle grinede og fik bevæget sig. Da aktiviteterne var færdige mødtes vi alle igen inde i salen, og så var det tid til diskussionsspørgsmål. Vi stillede spørgsmålet ”Skal der være forskel på opdragelsen af drenge og piger?” De fik 10 min. til at snakke om det med deres sidemænd. Det var et godt spørgsmål, for det fik alle til at tænke. Diskussionen var god, og varede i noget længere tid end vi havde regnet med, men det er jo bare godt.

Efter diskussionen blev der sagt tak til os, og vi fik gaver og blomster, både fra børnehaven, men også fra forældrene i vores to klasser. Det var en hyggelig dag, og det hele endte med et festmåltid på kontoret, hvor Bettina og Sonny også blev inviteret med.

Program for dagen:

•           Danse af B og A årgang

•          Taler og præsentation

•        Workshoppens teoriafsnit om Maslow’s behovspyramide

•          Pause

•          Udendørsaktiviteter – Kædetagfat, Kramme-ståtrold og Stafet

•          Diskussionsspørgsmål- ”Skal der være forskel på opdragelsen af drenge og piger?”

•        Feed back og afslutning

En hverdag i Vietnam

En hverdag i Vietnam: (Hoa Thuy Tien Kindergarten)

Nu har jeg været i praktikken i 3 måneder, og hverdagene ligner meget hinanden. Det er ligesom at være hjemme i Danmark og tage på arbejde hver dag. Rutinerne sætter ind, og man behøves ikke længere tænke over alle de ting der skal gøres. 

Jeg står op kl. 6.30, så kan jeg lige nå et bad og noget morgenmad inden Jeanette og jeg går ud af døren kl. 7.00. Det tager 5 min at gå hen til vores busstoppested. Vi tager bus 38, som går lige til døren af børnehaven. Køretiden er 30 min og det koster 1,5 danske kroner at køre med. Det passer med, at vi lige kan nå at klæde om i børnehaven, inden vi skal være i vores klasser kl. 7.45. 

Kl. 8.00 er der morgengymnastik for alle klasser i gården. Her skal vi stå foran alle børnene og lave øvelserne, så de kan kigge efter os. Det er ret grænseoverskridende til at starte med, men med tiden bliver det faktisk meget sjovt. Kl. 8.15 er vi tilbage i klasserne, og så får børnene mælk. Kl. ca. 8.30 begynder undervisningen. De har mange forskellige timer, som for eksempel Kung Fu, Vietnamesisk, matematik, piano, dans, Engelsk osv. Da de er 37 børn i min klasse, deler de altid børnene op i to grupper, hvor den ene gruppe leger, enten i klasselokalet eller i gården, og den anden gruppe har undervisning. Så bytter holdene efter en halv times tid.

Kl. 10.00-10.45 får børnene frugt og middagsmad. Her bliver de delt op i fire borde, hvor de børn der spiser langsomst sidder sammen. Der bliver delt en lærer ud på hvert bord, som skal sørge for at børnene spiser op, og i et hurtigt tempo. For kl. 11.00 skal alle børnene ligge ned og sove middagslur. De sover fra kl. 11.00 til 14.15. Alle børn skal sove, og hvis de ikke kan sove, så skal de ligge stille og kigge ud i luften.

Fra kl. 11.45-14.15 har jeg pause. Der er lækker middagsmad, som køkkenpersonalet laver til en, kl. 11.30. Og omkring 12.00 ligger Jeanette og jeg os ind for at sove middagslur. Den er tiltrængt, og jeg tror vi ville have svært ved at overskue dagen uden denne pause.

Kl. 14.30 er der eftermiddagsmad til børnene. Drengene sætter bordene op, mens pigerne får sat hår af lærerinderne. Igen skal der spises op før dagens program kan gå videre, og der er en fast tidsplan, så det skal gå hurtigt. Eftermiddagsmaden består hver dag af en slags risengrød med kød og en kage/dessert. Kl. 15.00 begynder eftermiddagsundervisningen, hvor de skal være seriøse og arbejde indtil kl. bliver 16.00 hvor de får lov at lege ”fri leg”. Det er dog ikke helt fri leg, da lærerinderne bestemmer hvilket legetøj de må lege med. Børnene bliver hentet mellem 16.00 og 17.00, og hvis de ikke er blevet hentet inden 17.30, kommer børnene ned i en late-pick-up class, som har åbent til kl. 19.00.

Kl. 16.45 har jeg fri. Så går jeg ind på kontoret og henter mine ting og siger farvel til personalet og min vejleder. Derefter går Jeanette og jeg ned og klæder om, så vi kan nå vores bus der kommer omkring kl. 17.00. Vi er ca. hjemme ved 17.30 tiden hver dag. Det er lange dage, og vi er alle helt smadret når vi kommer ind af døren. Så i arbejdsdagene bliver det ikke til andet end hyggesnak over aftensmaden, og så ellers op og slappe af på ens eget værelse. Aftenerne går ofte med facebook og film, og nogle gange lektier som skal laves enten fra børnehavens eller fra skolerne side af hjemme i Danmark.

Heldigvis har vi fri hver fredag, så vi har lange weekender som vi kan bruge på at tage på nogle ture ud og opleve Vietnam andet end bare Hanoi. Og da man har så lange arbejdsdage, kan man også tillade sig at tage ferier ind imellem så man kan tage en uges tid til et af de omkringliggende lande. Alt i alt er hverdagene godt pakket og hårde til tider, men livet er skønt og menneskerne man arbejder sammen med er så åbne og positive, og det smitter. Jeg er super glad for at være her :)

Institutionens pædagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?

Alle læreinder i Hoa Thuy Tien Kindergarten har en bachelor fra NCE – National College of Education der tager 3 år. Flere af læreinderne har derudover opgraderet deres uddannelse med en NUE – National University of Education in early childhood ved at studere yderligere i 2 år. Denne har de taget imens de arbejdede i børnehaven. Nogle enkelte lærerinder i børnehaven har også en Master oveni, hvoraf to af dem sidder i administrationen.

Hvilke(n) fargruppe(r) udføre det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

I hver klasse er der en overlærerinde, som er hende der har det overordnede ansvar for at tingene bliver gjort, og at de mål der er sat for børnene bliver opfyldt. I min klasse er der en overlærerinde, en almindelig lærerinde og en speciallærerinde der har ansvaret for den dreng med ADHD vi har i klassen. De to lærerinder skiftes til være den ansvarlige for aktiviteterne i en uge af gangen og for planlægningen af, hvordan ugeskemaet skal se ud. Når skemaet er lavet og godkendt af overlærerinden, kommer det op og hænge på døren til klassen, så forældrene kan se det.  Da det er overlærerinden der har det største ansvar, er det ofte de to andre lærerinder der står for det mere praktiske arbejde, som at få børnene ud at vaske hænder inden et måltid og ordner den daglige rengøring.

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?

De er rigtig gode til at samle alle børnene, og forklarer dem stille og roligt de aktiviteter de skal lave i løbet af dagen. Først på dagen sidder alle børnene og lærerinderne sig i en rundkreds, hvor alle har bestemte pladser. Her snakker de om dagen og de aktiviteter der kommer til at ske.

Er hverdagen styret af en ”læseplan” eller andre centrale forordninger?

Hverdagen bliver styret af det ugentlige skema som lærerinderne er blevet enige om. Der er dog de faste punkter som skal være i skemaet hver uge som f.eks. dans, kung fu, tegning, engelskundervisning, matematik, vietnamesisk og musik undervisning. Når der er undervisning bliver klassen delt op i to hold, hvor det ene arbejder fagligt og det andet hold er på legepladsen, leger i klassen eller arbejder i et andet lokale. Efter halvdelen af tiden bytter holdene rundt, sådan at alle lære det samme.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte?

Lærerinderne går meget op i at behandle børnene som deres egne. De elsker hver og en, og de er meget opmærksomme på den enkeltes behov.

Hvert barn har sit eget læringspotentiale og det er derfor lærerens job at se dette. Det er vigtigt at styrke det enkelte barn og se dets muligheder for læring og arbejde ud fra det potentiale barnet har.

Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

Lærerinderne går meget op i læringen og at det ugentlige skema bliver fulgt. Det gør også at der ikke er så meget tid til fri leg. Børnene leger ofte kun frit et par timer spredt ud på hele dagen. Man kan dog stadig mærke at læringen foregår igennem leg, da det gør at børnenes koncentration bliver holdt bedre. I engelsk foregår læringen igennem små lege, hvor børnene skal danse og synge. Læringen går meget ud på at styrke børnenes motorik og gøre dem klar til skolen, ved hjælp af koncentration og motivation.

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Det er meget læring der er på programmet, det gør indtryk på mig da det er meget anderledes end hjemme i Danmark, hvor det er mere leg og relationer der betyder noget.

Noget andet der også gør indtryk på mig er hvor selvhjulpne børnene er og hvor mange af de praktiske ting børnene hjælper til med på stuen, uden brok. Jeg tænker dog tit over, at børnene burde være mere kreative, og selv være med til at pynte klasselokalet. Dette er ofte lærerinderne selv der står for dette.

Hvordan ser en typisk hverdag ud – uge ud?

Hverdagene og ugerne er meget ens da det er de samme fag de skal have hver uge.

Fra kl.7-7.50 bliver der leget med legetøj på gulvet.

Kl.8.00 er der morgengymnastik for alle i børnehaven i gården.

Kl.8.15 er der morgenmælk og rundkreds.

Kl.8.30-10.30 er der aktiviteter/undervisning hvor stuen bliver delt op i to hold.

Kl.10.30-11.30 spiser børnene frokost.

Kl.11.30-14.15 sover børnene til middag.

Kl.14.30-15.00 får de kage og drikkelse.

Kl. 15.00-16.00 Aktivitet/undervisning (Ofte i klassen)

Kl.16.00-17.00 leges der fri leg på gulvet (Ofte med klodser og Lego) indtil børnene bliver hentet.

Kl. 17.00-19.00 kommer børnene ned i en late-pick up klasse, hvor der er fri leg

Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet?

Jeg kan se at de går meget op i det æstetiske læringsmiljø. De går meget op i at alt ser flot og indbydende ud. Der er mange farver, og flotte billede med tal og bogstaver. Det minder om en skoleklasse mere end en børnehave.

Klasselokalet er på størrelse med et dansk klasselokale, her er der bare 37 børn og 3 lærerinder. Så jeg har tænkt over at det er en god ide at de deler børnene op så der er mere tid og plads til hvert barn.