Min danske baggrund
Nu har jeg været i Hoa
Thuy Tien i snart 5 måneder, og jeg kan sagtens mærke at min danske baggrund
har betydning for hvordan jeg er overfor børnene. Det er meget forskelligt hvordan
jeg reagerer i visse situationer og hvordan lærerinderne reagerer. Vi kan tage
spise situationen igen, som jeg har haft meget oppe at vende i denne blok. Men
det er også fordi det er en af de situationer der har rørt mig mest. Hvis et
barn kaster sin mad ned i skålen, og sidder med tårer i øjnene. Så har jeg set
flere gange at barnet, bliver tvunget til selv at vaske skålen op. Derefter får
barnet bare noget nyt mad ned i skålen, og bliver så igen bedt om at spise op.
Det har jeg meget svært ved at se på med min danske pædagogiske baggrund. I
Danmark ville vi trøste børnene, og få barnet væk fra de andre, og give barnet
lidt fred, da vi mener at hvis et barn kaster op, er det fordi det ikke har det
godt. I Vietnam ser de det at kaste op, som en undskyldning for ikke at spise.
En anden situation som
også har påvirket mig, er at se de små børn på 5-6 år lærer en dans på over 5
min. Når jeg har skulle prøve at lærer en ny dans, tager det lang tid, og jeg
klokker tit i det. Børnene i Vietnam er meget lærenemme når det kommer til
musik og dans. Jeg er sikker på at børnene i Danmark ville have ligeså let ved
at lære hvis de bare blev undervist i det, ligesom i Vietnam. Det er også
bemærkelsesværdigt, at man slet ikke ser nogle generte børn i Vietnam. Det er i
hvert fald en sjældenhed. Mange af børnene vil gøre alt for at stå forrest når
de skal danse, og de har ikke noget i mod at stå foran alle forældrene og holde
en tale alene. De kan huske lange sætninger uden at få hjælp. Det ser man ikke
i Danmark nede i børnehaven. Der er der ikke nogle børn der bliver bedt om at
holde en tale foran 50 mennesker.
Jeg synes at Vietnam
har lært mig meget om mig selv. Og jeg synes at jeg er blevet et bedre menneske
på mange måder. Menneskerne i Vietnam får mig til at elske mig selv som jeg er,
og gør mig i det hele taget til et mere positivt menneske. Som jo også vil
gavne mit pædagogiske arbejde. Det er svært at gå og være negativ, når alt hvad
du møder på din vej her i Vietnam er søde, åbne og glade mennesker, der vil gøre
alt hvad de kan for at hjælpe dig med hvad som helst. Her i Vietnam deler man
alt, en dåse Coca cola bliver delt i 3-4 glas, mad bliver serveret ved at man
stiller tallerkner midt på bordet og så spiser alle bare fra alle. Det er en
super god mentalitet, og jeg har lært at dele i stedet for at føle at hvad der
er mit er mit.
Det var let at føle sig
hjemme i Vietnam, for lige fra da man ankom gjorde de alt for at man havde det
godt. I børnehaven virker det som om alle er i familie. Det er ikke unormalt at
tage sig af andres børn, og lærerinderne virker ofte som mor for børnene i
stedet for en lærerinde. Det giver et meget afslappet forhold, og man føler
ikke at man er på arbejde på samme måde som i Danmark. Jeg elsker Vietnam og
deres måde at være på. Jeg vil helt klart tage en masse af mine erfaringer med
til Danmark, og håbe på at kunne skabe den samme stemning på min kommende
arbejdsplads.
